Krydstogt til Barcelona
Oplev dynamiske og stilfulde Barcelona, som blandt andet er kendt for sin summede Rambla og Gaudí’s arkitektoniske værk ”La Sagrada Familia”. Den varmblodede storby er fyldt med arkitektoniske perler, middelhavsgastronomi og sprød guitarmusik.
Selv uden en Barcelona guide vil du opdage, at byens pulsåre er fodgængerboulevarden Ramblaen, der vrimler med blomsterboder, gøgl og teater.
Ikke langt fra Ramblaen i Barcelona finder du Plaça de Catalunya, som er Barcelonas trafikale omdrejningspunkt og altid fyldt med mennesker. Her kan du snuppe en kop kaffe på én af de mange fortovspladser.
Mod vest ligger den moderne bydel Eixample med brede boulevarder og moderne bygninger, og myriader af restauranter og tapasbarer. Her finder du også Barcelonas højdepunkt, verdens højeste kirke ”La Sagrada Familia”, som stråler i det stærke middelhavslys, der ifølge Gaudí giver catalanerne en helt særlig sans for skønhed. Tager du turen op gennem kirkens snoede tårntrapper, får du en flot oplevelse af ikonbygningen.
Andre attraktioner i Barcelona finder du mod øst, hvor der venter dig en labyrintisk middelalderbydel med snævre, krogede gader, der fører til små dunkle steder, hippe caféer, bohemebarer og designerbutikker. I et middelalderligt adelspalæ i La Ribera-kvarteret er et Picasso museum, hvor du kan se 800 originale værker fra Picasso’s unge år.
Det er nemt at finde en restaurant i Barcelona. På kysten finder du stribevis af restauranter med lækker middelhavsgastronomi og en frisk havbrise. Her er strandliv og partystemning og seks kilometer strand og Frank Gehrys store fiskeskulptur samt lounges og cocktailbarer. Følger du fodgængerpromenaden, kommer du til Villa Olímpica.
Nyd den lune luft, de mange indtryk, den nærende mad og de fyldige vine, så længe du er i land.
Vil du på guidede ture på anløbsdestinationen, kan du købe udflugtspakker ombord på dit krydstogtskib eller hos rederierne.
Se tilbud på krydstogter med stop i Barcelona



