Krydstogt til Dubrovnik
Dubrovnik er én af Kroatiens populæreste rejsemål og fuld af historie og charme. Byen, også kendt som Ragusa, er i dag kendt som museumsby, takket være dens bevarede bygninger, som skaber en atmosfære, som hensætter dig til det 7. århundrede.
Dubrovnik ligger på Adriaterhavskysten på den sydlige del af Dalmatien i Kroatien. Digteren Lord Byron gav Dubrovnik navnet ”Adriaterhavets Perle”, og du vil sikkert give ham ret efter dit besøg.
Når du rejser til Dubrovnik er den imponerende 2 km lange bymur et godt sted at begynde din rundtur. Fra bymuren har du en imponerende udsigt ud over de rødbrune terracotta tage, byens tårne, Lovrijenac fortet og det blå Adriaterhav. Tag en timeout på Buza Beach Bar og nyd udsigten over havet.
Du bør også gå en tur gennem de brostensbelagte gader og beundre den antikke arkitektur eller udforske Rektors Palads, som var hjemstedet for Ragusan-regeringen. Strøget Stradun med sin smukke kalkstenbelagte gade oser af stemning. Den gamle by er fyldt med cafeer, restauranter og butikker.
I Det Dominikanske Kloster er der mange manuskripter og malerier fra Ragusa renæssanceskolen. Klosteret blev brugt som gravsted, og gulvet har derfor gravsten lavet af mange berømte ragusanere.
I sommermånederne kan du lytte til tonerne fra koncerter i den flotte atriumgård i Rektorpaladset. Sponzapaladset, det tidligere toldhus, er omdannet til museum for indbyggerne i Dubrovnik, der forsvarede byen med deres liv.
Dubrovnik har et stort udvalg af restauranter, og i de fleste traditionelle retter i det sydlige Kroatien er fisk og skaldyr.
Cirka 10 minutter fra den gamle by finder du Banje strand, som er byens mest berømte og stedet, hvor byens unge og smukke solbader. Fra stranden er der en god udsigt til den gamle by, og her er en trendy strandrestaurant og bar med kig til det krystalklare vand.
Vil du på guidede ture på anløbsdestinationen, kan du købe udflugtspakker ombord på dit krydstogtskib eller hos rederierne.
Se tilbud på krydstogter med stop i Dubrovnik



