Holland America Line ****+

Holland America Line Holland America Line ****+

Rederiet blev grundlagt i 1873, og blev det førende rederi, da immigrationen fra Europa til Amerika var på sit højeste. I dag er Holland America Line anerkendt som et af branchens ledende rederier. Man kan vælge mellem krydstogter fra 2 til 108 dage. De mange destinationer giver ikke alene mulighed for at vælge destinationer jorden rundt, men også en unik mulighed for at få oplevelser, man vil kunne huske resten af livet.

Samtlige skibe er smykkede med kunst og antikviteter samt pragtfulde blomsteropsætninger. De fleste gæster kommer fra Nordamerika, men antallet af internationale gæster er støt stigende. Rederiet har mange gode særtilbud og anses for at være yderst prisvenligt.

Holland America Lines motto er ”Signature of Excellence”. Mad og service er af høj kvalitet og udbuddet af aktiviteter ombord stort. Samtlige kahytter har fladskærms TV, dvd, morgenkåber og frugtkurve som fyldes op dagligt.

Fitness og spa er veludstyret, swimmingpoolerne har en god størrelse og underholdningen er af høj kvalitet. De åbne dæk og dækstolene i teak bidrager til det traditionelle krydstogtmiljø og er meget populære på dage til søs. Alt dette og meget mere kan man forvente ombord Holland America Lines skibe, hvor atmosfæren er sofistikeret og gæsterne gerne klæder sig pænt på om aftenen.

Holland America Line kan anbefales til alle som ønsker et godt og prisvenligt krydstogt med følelse af luksus og tradition. De nye skibe har gode børnefaciliteter og er populært hos børnefamilier først og fremmest på krydstogterne til Caribien. Holland America Line udmærker sig i Alaska ved at tilbyde et særdeles godt landprogram, før eller efter krydstogtet.

Holland America Line sejler til Alaska, Canada & New England, Caribien, Panamakanalen, Middelhavet, Nordeuropa, Hawaii, Mexico, Sydamerika, Australien & New Zealand og World Cruise.

>> Holland America Lines hjemmeside

>>Onlinekatalog