MSC Cruises ***+/****

Den italienske rederi MSC Cruises har inden for de sidste år bygget en række store moderne skibe og ejer nu elleve fartøjer. MSC fokuserer på krydstogter i Middelhavet året rundt, det nordlige Europa om sommeren, Caribien og Sydamerika om vinteren. De fleste af MSCs passagerer kommer fra Sydeuropa, men der er også mange passagerer fra andre europæiske lande ombord, herunder et stigende antal skandinaver. Selskabet har ofte favorable priser, og tilbyder attraktive børnepriser.
Er man på krydstogt med MSC i Middelhavet eller Caribien besøger man en ny havn næsten hver dag. Alligevel arrangeres der mange aktiviteter ombord rundt om det store pool område eller i saloner og barer.
Mad og service har et italiensk touch og underholdningen er international. Om aftenen er der shows og levende musik og for natteravnen er diskoteket åbent til langt ud på natten. Tøjstilen om aftenen er lidt mere afslappet end på mange andre rederier. De fleste gæster er almindeligvis pænt klædt og på de formelle aftener anbefales jakkesæt og slips.
Et krydstogt med MSC Cruises passer godt til alle aldre og til børnefamilier, som ønsker et europæisk præget krydstogt.









