Undgå kedelige problemer!

Før man booker et krydstogt, er det vigtigt at sikre sig leverandøren er registreret i Rejsegarantifonden. På hjemmesiden www.rejsegarantifonden.dk kan man sikre sig at din krydstogtudbyder er korrekt registreret. Den virksomhed der sender dig faktura og bookingpapirer skal være registreret. Hvis Du er i tvivl så spørg din udbyder om registreringsnummeret i Rejsegarantifonden. Her i landet er et krydstogt defineret som en ”pakkerejse” og dermed er man både økonomisk sikret mod evt. konkurser. Du er også sikret dine rettigheder i henhold til den danske lovgivning og adgang til at klage via. Pakkerejseankenævnet.

Vælg et rejsebureau der kender mange forskellige rederier
Det kan være vanskeligt at få rådgivning om rederier og destinationer. Selvom mange har sejlet med et eller to rederier, er det ikke mange bureauer der selv har sejlet med alle de rederier de sælger. Det har How2cruise. Vi er stolte af at kunne tilbyde branchens bedste og bredeste knowhow om krydstoger. Kontakt os for yderligere oplysninger.

Undgå kedelige problemer!
Pas på ”direkte” eller ”on-line” bookinger.
Men hvis man booker ”online” eller ”direkte” pr. telefon, kan man nemt komme til at booke hos en udenlandsk udbyder. Også selv om teksten i annoncer og på hjemmesider er på dansk og der er anført danske telefonnumre. Nogle af branchens største aktører markedsfører sig i danske medier, på dansk men leverer krydstogtet fra et andet land. Dermed er man ikke beskyttet af den danske lovgivning, og man har ikke adgang til at klage til pakkerejseankenævnet. Det er ikke ulovligt, men man kan miste en masse af de rettigheder og de fordele man har i forhold til den danske lovgivning. Typisk finder man desværre først ud af det hvis der opstår problemer. Booker man online via. engelsksprogede firmaer, skal være opmærksom på de mange komplikationer der kan opstå. Typisk annonceres priser uden havneafgifter, skatter og gebyrer, og bureauerne kan ikke hjælpe med fly og hotel. Hvis der opstår problemer kan det være svært at få fat i firmaerne, og de er ikke bundet af danske regler og lov.

Priser.
Danske rejsebureauer er forpligtet til at annoncere priser, der indeholde alle skatter og afgifter. Men et krydstogt består af mange andre elementer. Selve krydstogtet, fly og hotel, samt drikkepenge. Vælger man et krydstogt til/fra København, sparer man omkostningerne til fly og hotel. På samme måde er det billigere at flyve til Middelhavet end til f.eks. Florida.

Caribien er generelt det billigste sted at sejle i verden. Det skyldes at området har det største udbud af afgange. Der sejler flere skibe i Caribien end på nogen anden destination. Når man rejser til Caribien skal man dog huske at medregne de nødvendige fly og hotel priser. Således bliver cruises i Middelhavet, Dubai, Sydamerika og Orienten ofte attraktive alternativer, når alt i rejsepakken er medtaget.

Højsæson
Jul, Nytår og August måned er de perioder hvor rederierne kan få mest for deres krydstogter. Dermed er priserne også højest netop i disse perioder. Hvis man kun kan rejse i disse perioder eller i skolernes ferier, tilrådes det at man booker fly og cruise i rigtig god tid. Ellers kan det blive meget dyrt og vanskeligt at komme fra/til sit krydstogt.

Lavsæson
Man kan få rigtigt gode oplevelser og lavere priser, hvis man kan rejse medio november til medio december, primo januar og i april & maj. Hvis man f.eks. kan rejse til Middelhavet primo maj til medio juni eller fra primo september, kan man oftest udnytte rigtigt gode tilbud ! Også mht. flytransport.

Cruises fra/til København
Det er nemt og bekvemt at rejse fra/til København. Sæsonen starter ultimo maj og slutter primo september. I denne periode kan man vælge mellem flere ugentlige afgange til De Norske Fjorde eller til Baltikum & Skt. Petersborg. Kun ganske få afgange går helt til Nordkap. Hvis man er interesseret i disse afgange til midnatssolen, tilrådes det at man booker i god tid.

Æbler & Pærer
Sammenlign udelukkende priserne med det som er aktuelt. Hvis man ikke ønsker at rejse i en indvendig kahyt, så skal man huske at sammenligne priserne på udvendige kahytter. På samme måde hvis man ønsker en balkon.
I dag prisfastsættes krydstogtafgange på samme måde som flyafgange. Det vil sige at priserne reelt kan ændre sig time for time, alt efter hvor mange der booker den enkelte afgang. Derfor sikrer mange krydstogtudbyder sig og booker et antal grupper på de enkelte afgange.

Book i god tid
Hvis man ønsker at rejse som familie, tilrådes det at man booker i rigtig god tid. De kahytter der kan tage 3 eller 4 personer bliver altid først udsolgt. Og mange rederier har meget gode tilbud på 3die eller 4 person i samme kahyt.

TILBUD
De bedste tilbud annonceres sjældent. De tilsendes udelukkende abonnenter på nyhedsbrevet. Tilmeld dig ved at sende en email til info@how2cruise.dk. Mærket “nyhedsmail